Drejning er en almindelig bearbejdningsmetode i mekanisk fremstilling. Det involverer primært at rotere emnet og bruge et skæreværktøj til at fjerne materiale og opnå den ønskede form og dimensionelle nøjagtighed.
Procesanalyse og forberedelse: Før drejning er en procesanalyse af emnet nødvendig. Dette omfatter bestemmelse af materialetype, krav til dimensionsnøjagtighed, krav til overfladeruhed (f.eks. Ra 0,8, Ra 1,6) og bearbejdningsgodtgørelse.
Emnefastspænding: Emnespænding er et grundlæggende trin i drejning. Almindelige fastspændingsmetoder omfatter tre-kæbepatronopspænding, fire-kæbepatronopspænding og speciel fastspænding. Tre-kæbepatroner er velegnede til fastspænding af runde eller symmetriske emner og er nemme at betjene; fire-kæbepatroner er velegnede til fastspænding af asymmetriske eller uregelmæssigt formede emner, men kræver manuel justering af hver kæbe. Under fastspænding skal du sikre dig, at emnets centrum falder sammen med værktøjsmaskinens spindelcenter for at undgå vibrationer eller excentricitet under bearbejdning.
Værktøjsinstallation og -justering: Vælg den passende værktøjstype i henhold til bearbejdningskravene og installer den på værktøjsholderen. Under installationen skal du sikre dig, at værktøjsspidsens højde er lig med emnets centrum, og at værktøjsholderen er sikkert låst. Når du justerer værktøjspositionen, skal du måle nøjagtigt den relative position af værktøjet og emnet gennem prøvesnit eller en værktøjsindstiller for at sikre bearbejdningsnøjagtighed.
Prøveskæring og parameterjustering: Prøveskæring er normalt påkrævet før formel bearbejdning. Formålet med prøveskæring er at verificere rationaliteten af skæreparametre, herunder spindelhastighed, tilspændingshastighed og skæredybde. Observer spånmorfologien, overfladekvaliteten og bearbejdningseffektiviteten gennem prøveskæring, og juster parametre efter behov for at optimere bearbejdningsresultaterne.
Formel bearbejdning: Efter vellykket prøveskæringsverifikation begynder den formelle bearbejdning. Under bearbejdning skal du nøje overvåge værktøjsmaskinens driftsstatus, inklusive skærestøj, vibrationer og ændringer i spindelstrøm. Hvis der findes en unormalitet, skal du straks standse maskinen for at undersøge årsagen og undgå værktøjsskader eller skrot af emnet.
Kvalitetsinspektion og dimensionskorrektion: Efter bearbejdning skal du bruge kaliber, mikrometre eller koordinatmålemaskiner til at inspicere emnets dimensioner. Hvis dimensionerne er uden for tolerance, skal du analysere årsagen og træffe passende foranstaltninger. Sekundær bearbejdning kan være nødvendig for at sikre overholdelse af designkrav.
Efter-behandling og rengøring: Efter bearbejdning kræver emnet afgratning, affasning og andre efter-behandlingsoperationer for at forbedre overfladekvaliteten og -sikkerheden. Samtidig bør værktøjsmaskinen og skærende værktøjer rengøres for at forhindre, at resterende spåner påvirker den efterfølgende bearbejdning.